Er du min nye vikar?

En ung mand på 20 år søger en dedikeret vikar til sit hjælperteam. Kan du bidrage til en aktiv hverdag i Espe nær Ringe?

Er du min nye vikar?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Om den unge mand:

Den unge mand er en livsglad, ung mand på 20 år, som efter en ulykke i 2025 nu er tetraplegiker. Han er lam fra skuldrene og ned og er dermed afhængig af hjælp til alt.

Han bruger en del tid på sin træning. Derudover er han glad for socialt samvær med venner og familie i forskellige sammenhænge, blandt andet ved at se en god fodboldkamp, tage i biografen eller til en koncert, spise ude og tage på caféture med venner med mere.

Efter en lang indlæggelse på Skejby og derefter Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg, er han nu bosat i en midlertidig bolig i Espe nær Ringe. Han flytter hjem på sine forældres gård i starten af november, hvor der vil være en kørestolsvenlig tilbygning klar til indflytning.

Udover hans forældre har han en lillebror på 18 år, som er hjemmeboende. Familien har en sød labrador, så det er en fordel, hvis ansøgeren har det godt med hunde.

Jobbeskrivelse:

Den unge mand er uden respirator og sonde (dog med kraftigt nedsat lungekapacitet), men har brug for hjælp til stort set alt. Dette inkluderer blandt andet indkøb, madlavning, at føre mad og drikke til munden, personlig pleje, forflytninger med loftlift, hjælp til træning, udspænding af led og muskler samt rengøring.

Han bruger C-pap et par gange dagligt og har hostemaskine samt et par små apparater, som han træner lunger med.

På sigt har han planer om at studere, og her vil vikaren også være med på skolen.

Vikaren bliver hos den unge mand en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt.

Jobbet foregår i den unge mands eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og diverse udflugter.

Den unge mand har hjælp 24 timer i døgnet. Vagterne er opdelt i 16-timers dagvagter (kl. 07.00-23.00) og vågne nattevagter (kl. 23.00-07.00).

Der kan både være tale om vikartimer ved sygdom, ferieafvikling i det faste team samt muligt behov for dækning af timer i forbindelse med afvikling af barsel i det faste team.

Der vil være 10 timers oplæring på hjemmeadressen.

Kvalifikationer:

  • Kørekort B + egen bil, da boligen er beliggende på landet, uden offentlig transport i nærheden.

  • Selvstændig og ansvarsbevidst.

  • Fleksibel og mødestabil.

  • Praktisk anlagt.

  • Har situationsfornemmelse.

  • Alder, køn og erfaring er underordnet, da et blandet team anses som en fordel.

  • Godt humør og humor er en fordel.

Praktiske informationer:

  • Startdato: Snarest muligt.

  • Stillingstype: Afløser/vikar.

  • Sidste frist for ansøgning: 25.11.2026.

  • Afholdelse af samtaler: Løbende.

  • Handicapformidlingen forbeholder sig retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.

  • Hvis ansøgeren ikke har hørt noget inden sidste frist, må vedkommende gå ud fra, at stillingen er besat til anden side.

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.

Løn:

Hos den pågældende borger aflønnes vikaren efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

Kontakt:

Interesserede ansøgere skal sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201210@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af ansøgeren selv.

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke på mail: vibeke@handidcapformidlingen.dk eller på telefon: 71991054 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

Ved eventuel henvendelse bedes medlemsnummer: 201210 oplyst.

Handicapformidlingen opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Handicapformidlingen tror på, at forskellighed beriger organisationen og hjælper med at nå dens mål i fællesskab.

Om Handicapformidlingen:

Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Virksomheden er Danmarks bedste BPA-leverandør og specialist på området.

Læs mere på virksomhedens hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk

Hvis man er interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan man finde virksomhedens ledige jobs her.

Kørekort:

B Almindelig bil.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 25.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–36 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Handicapformidlingen
Location Icon
Adresse 5600 Faaborg
Calendar Icon
Kontaktperson Konsulent Vibeke
Email Icon
Email vibeke@handicapformidlingen.dk
phone Icon
Telefon 70777333
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

5600 Faaborg

Se større kort