OMRÅDE: 5600 Faaborg
LIDT OM BORGEREN:
Handicapformidlingen søger handicaphjælpere til en humoristisk midaldrende mand i Faaborg med tiltrædelse hurtigst muligt. Borgeren har en rygmarvsskade i nakken og sidder i kørestol. Borgeren bor alene i eget hjem med egen have og drivhus, hvor vedkommende dyrker grønsager og chili.
Borgeren bruger meget af sin tid på 3D-printere, både til at printe på og reparere dem. Borgeren får ofte besøg af venner og veninder, så hjælperen skal kunne være en ”flue på væggen”.
Borgeren ryger en del, så hjælperen skal kunne tåle ”røg”. Hjælperen må også gerne selv være ryger.
JOBBESKRIVELSE:
Handicapformidlingen forventer, at ansøgere er fleksible, positive, fordomsfrie, udadvendte og kan lide at arbejde med mennesker.
Det er en fordel, hvis ansøgeren har erfaring som handicaphjælper, men det er ikke et krav, da der gives oplæring.
Borgeren har brug for hjælp til personlig pleje, madlavning/indkøb, rengøring/tøjvask, ledsagelse ud af huset samt daglige praktiske opgaver.
Der er tale om to faste stillinger med faste nattevagter hver anden uge. Stillingen på 15,75 timer om ugen indebærer tre vagter i træk, og stillingen på 18 timer indebærer fire vagter i træk. Begge stillinger giver mulighed for afløsertimer derudover. Nattevagterne er fra klokken 23.00 til 08.00.
Handicapformidlingen forventer, at ansøgere kan hjælpe med vagter både på hverdage og i weekender. Teamet skal være selvdækkende og dække alle vagter året rundt.
Som handicaphjælper bliver man en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter, borgeren måtte have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Humoristisk
- Praktisk
- Positiv
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- 2 stillinger ledige:
- Deltid: 15,75 timer pr. uge
- Deltid: 18 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 19.11.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
Handicapformidlingen forbeholder sig retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet. Hvis kandidater ikke har hørt noget inden sidste frist, må de gå ud fra, at stillingen er besat til anden side. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes hjælperen efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Hvis man ønsker at søge den ledige stilling, skal man sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200988@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af sig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke på mail: vibeke@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 10 54 på hverdage mellem klokken 09:00 og 15:00. Ved eventuel henvendelse oplyses medlemsnummer: 200988.
Handicapformidlingen opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Handicapformidlingen tror på, at forskellighed beriger organisationen og hjælper med at nå virksomhedens mål i fællesskab.
OM HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Virksomheden er Danmarks bedste BPA-leverandør og specialist på området. Man kan læse mere på Handicapformidlingens hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Kørekort:
B Almindelig bil