Ledsager

Søger du et meningsfuldt deltidsjob som ledsager? En mand i Gislev søger din hjælp til aktiviteter uden for hjemmet.

Ledsager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En ledsager søges til en mand i Gislev. Stillingen er en deltidsstilling.

Ledsager søges til en mand på 77 år med et synshandicap i Gislev. Borgeren har et synshandicap, og du skal derfor være borgerens øjne, når I færdes ude i trafikken og for eksempel hjælpe med at se priser eller læse skilte. Borgeren er også lam i benene og bruger derfor en kørestol, som ledsageren skal kunne skubbe. Han fortæller selv, hvad han gerne vil og har brug for hjælp til.

Borgeren ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Det kan være gåture, indkøb eller andre selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig.

Borgeren har 7 timer om måneden, som aftales i fællesskab. Han er fleksibel i forhold til hvilke dage, som I skal ud, og hvilket tidspunkt det bliver. Det vil typisk være cirka én gang per uge, hvor der altid bruges mindst én time per gang.

Som ledsager skal du være opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere det, der sker omkring jer. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Som ledsager for en borger med et synshandicap vil du blive oplært via et e-learningskursus på mit.duos.dk. Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede.

Timeløn:

  • Hverdage: Cirka 170 kr.
  • Lørdag: Cirka 180 kr.
  • Søndag: Cirka 190 kr.

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borgeren bor.

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan DUOS A/S' ledsageteam kontaktes på telefon 36 34 81 28. Din ansøgning formidles gennem DUOS A/S.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 5854 Gislev
phone Icon
Telefon 36 34 81 28
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

5854 Gislev

Se større kort